Der findes flere forskellige typer glas og plastmaterialer, som markedsføres som "sikringsglas" eller "sikkerhedsglas". Alle har de deres fordele og ulemper – men hvad er egentlig hvad? Hærdet glas er meget stærkere end almindeligt vinduesglas – men er hærdet glas og panserglas det samme? Plastplader kaldes ofte for plexiglas, men er det virkelig den korrekte betegnelse? Der findes jo flere typer plast – og de kan ikke alle være plexiglas. Og hvad er så Hammerglass? Vi forklarer begreberne!
HVAD ER POLYKARBONAT?
Polykarbonat (PC) er en transparent, sej termoplast med ualmindelig god holdbarhed. Polykarbonat markedsføres under varemærkerne Hammerglass, Lexan, Makrolon, Saphir og flere. Forskellen mellem de forskellige fabrikater og varemærker består bl.a. i pladernes renhed og overfladebelægning. Uden overfladebelægning kan PC let få ridser og begynder at gulne indenfor et halvt år. Mange overfladebelægninger beskytter først og fremmest mod gulningen.
HVAD ER AKRYL?
Akryl er en betegnelse for det termoplastiske polymetylmetakrylat (PMMA), som markedsføres under handelsnavne som Bonoplex, Perspex og Plexiglas. Akrylplast er følsom overfor syrer, acetone og andre opløsningsmidler. Akrylplast kan skelnes fra Hammerglass ved, at det revner, når det bøjes og hvis man slår på det – i modsætning til Hammerglass, der bøjer uden at revne. Desuden kan akrylplast brænde, mens Hammerglass er selvslukkende ved antænding.
HVAD ER PLEXIGLAS®?
Plexiglas® er et af flere varemærkebetegnelser for akrylplasten polymethylmethacrylat (PMMA). Under plexiglas forstås i det daglige dog oftest (men fejlagtigt) generelt plastplader. Plexiglas er omkring 30 gange stærkere end almindeligt glas, men er følsomt over for ridser og opløsningsmidler. Plexiglas brænder ved antænding.
HVAD ER HAMMERGLASS®?
Hammerglass® er en slidstærk og optisk klar polykarbonatplade som er 300 gange stærkere end glas - og nærmest ubrudelig. Hammerglass-pladerne er belagte med en hård overfladebelægning af kiseloxid, som beskytter mod ridser og slitage. Overfladebehandlingen giver desuden en UV-beskyttelse på 99,96%, hvilket forhindrer at Hammerglass-pladerne udbleges eller bliver grumset over tiden. Hammerglass bidrager ikke til spredning af ild, men er selvslukkende ved antænding.
HVOR HØJ ER DEN OPTISKE KVALITET VED HAMMERGLASS®?
En 12-millimeter Hammerglass-rude har samme høje niveau af optisk kvalitet som ruder i helikoptere og flyvemaskiner.
HVAD ER X2?
X2 er en omkostningseffektiv, optisk klar og stærk plastplade – mere end 100 gange stærkere end glas og nærmest ubrudelig. X2 har en UV-beskyttelse på 96%, hvilket forhindrer, at panelerne bleges eller bliver matte over tid. X2 anbefales ved digitaltryk af mønstre og billeder, da materialets overfladeegenskaber gør, at trykket hæfter godt. X2 bidrager ikke til spredning af ild, men er selvslukkende ved antændelse.
BRENDER HAMMERGLASS OG X2?
Nej, hverken Hammerglass eller X2 brænder. Materialerne er selvslukkende ved antændelse.
BRENDER AKRYLPLAST?
Ja, akrylplast er letantændeligt og brænder med en kraftig flamme.
KAN AL PLAST RIDSES?
Ja, al plast – ligesom de fleste andre materialer – kan ridses. For at beskytte mod ridser anvendes forskellige typer overfladebehandling (coating). Disse har varierende effekt og gør plastmaterialer mere eller mindre ridsefaste. Den, der bruger en nøgle eller en sten, vil dog kunne ridse en plade, uanset om den består af Hammerglass eller almindeligt (hærdet) glas.
HVOR RIDSEFAST ER HAMMERGLASS?
Hammerglass unikke coating og glatte overflade gør materialet særligt modstandsdygtigt over for ridser. Hvis materialet udsættes for hård belastning, vil det med tiden blive ridset – men slet ikke i samme grad som akryl eller plexiglas.
GULNER HAMMERGLASS?
Nej, Hammerglass gulner ikke. Hammerglass unikke overfladebehandling giver en UV-beskyttelse på 99,96%, hvilket forhindrer, at materialet gulner eller bliver mat med tiden.
HVOR STOR ER VARMEREDUKTIONEN MED HAMMERGLASS IR?
Hammerglass IR (infrarød) fjerner 45-55% af solstrålerne udefra.
HVORDAN SLIPPER MAN AF MED STATISK ELEKTRICITET?
Den statiske elektricitet på Hammerglass-ruder forsvinder, hvis ruderne vaskes med vand, der er tilsat lidt skyllemiddel (almindeligt skyllemiddel til vaskemaskine).
HVAD ER SIKKERHEDSGLAS?
Glas, som forhindrer eller virksomt modvirker risikoen for personskader ved kontakt med glas, skal betegnes som personsikkerhedsglas, i praksis sikkerhedsglas (jf. det engelske "safety glass"). Klassificering EN 12600 og DS-EN 356, P1A til P3A.
HVAD ER SIKRINGSGLAS?
Glas som sikrer mod hærværk, beskydning, indtrængen, indbrud, eksplosioner og sprængninger, vandtryk, elektromagnetisk stråling, røntgenstråling, brand, støj og UV-stråling skal betegnes som sikringsglas (jf. det engelske "security glass"). Klassificering DS-EN 356, P6B til P8B.
HVAD ER HÆRDET GLAS?
Hærdet glas er op til fem gange stærkere end sædvanligt glas. Når det knuses, springer det i et utal af småstykker - det kender alle, som engang har tabt et Duralex-glas på gulvet. Glasstykkerne er i sig selv ikke skarpe, hvilket er forklaringen på, hvorfor man anvender hærdet glas til sideruderne i biler. Fordelene med hærdet glas er, at det er forholdsvis billigt og nemt at installere. Ulemperne er, at hærdet glas skal bestilles efter mål, da det efter hærdningen ikke kan skæres, hvilket medfører lange leveringstider. Hærdet glas er heller ikke specielt forstærket. Et let slag med en skarp eller spids genstand er nok til at ruden springer.
HVAD ER LAMINERET GLAS?
Lamineret glas består af to eller flere glasplader som er "limet" sammen med en plastfolie. Det kaldes nogle ganger også for "lamelglas" og fejlagtigt for "panserglas". Lamineret glas kan gøres meget tykt, hvilket sammen med de seje mellemlag kan gøre det meget modstandsdygtig - t.o.m. skudsikkert ved tilstrækkelig tykkelse. Ruder med lamineret glas er desværre meget dyre i indkøbet og desuden besværlig at installere. Den store ulempe ved lamineret glas er dog - i forskel til Hammerglass - at der hurtigt springer (selv om der holder sammen), hvilket gør det til et dyrt materiale for udsatte miljøer.
HVAD ER SIKKERHEDSLAMINERET GLAS?
Sædvanligt planglas kan lamineres med en beskyttelsesfilm på en eller begge sider. Den store fordel ved sikkerhedslamineringen er, at det er en billig løsning for at gøre en sædvanlig glasrude modstandsdygtigere mod stød og slag. Sikkerhedsfilmen forhindrer også at glassplinter flyver omkring når ruden knuses. Påføring af sikkerhedsfilmen kan foretages, uden at glasset skal udskiftes. Sikkerhedsfilmen gør dog ruden ikke specielt meget stærkere. Ved en ikke alt for stor belastning springer ruden og må udskiftes (og en ny fil påføres).
HVAD ER SKUDSIKKERT GLAS?
Skudsikkert eller skudhæmmende glas består av flere glasplader, som lamineres sammen, for at kunne modstå kraften fra en kugle. Glaspakken bliver ofte meget tyk - 5 cm eller mere - og dermed også meget tung. Klassificering EN 1063, BR1 til BR7.
HVAD ER PANZERGLAS?
Panserglas består sædvanligvis af flere lag glas og plast, som er lamineret sammen for at danne en stærk og fleksibel struktur. Konstruktionen gør, at glasset kan modstå høje kræfter og ikke går i stykker så let som almindeligt glas.
KAN ALT GLAS RIDSES?
Ja. Glas har en mere modstandsdygtig overflade end plast, men alt glas kan ridses med et skarpt genstand.
FAQ