Hammerglass AB består af tre forretningsområder: Hammerglass Ejendom, Hammerglass Automotive og Hammerglass Infrastruktur. For at give hvert område bedre muligheder for at udvikle sig inden for sin specifikke niche, ændres selskabsstrukturen nu til to uafhængige selskaber.
Det nye selskab, HMG iNFRA AB, skal konstruere, sælge og montere løsninger til infrastrukturprojekter. Hammerglass AB fortsætter med at producere og sælge sikkerhedsprodukter inden for forretningsområderne Ejendom og Automotive. Den nye selskabsstruktur træder i kraft den 1. december 2024.
Bengt Nilsson bliver administrerende direktør for HMG iNFRA AB:
– Dette skridt føles meget positivt. Vi tager al vores erfaring fra komplekse infrastrukturprojekter med ind i det nye selskab og kan arbejde fokuseret med de processer, som tidskrævende projekter medfører. Arbejdsmetoden i entrepriser inden for infrastruktur adskiller sig markant fra ejendomsprojekter og leverancer af sikkerhedsruder til entreprenørmaskiner.
Hammerglass ABs administrerende direktør Mikael Olsson:
– Det er en naturlig udvikling, og jeg ser frem til et nyt år med den nye selskabsstruktur, hvor vi kan fokusere endnu mere, samtidig med at vi fortsat kan støtte hinanden på tværs af grænser i et tæt og godt samarbejde. Hammerglass AB vil fortsat producere de Hammerglass-produkter, som HMG iNFRA AB anvender i sine støjskærme og stationsindglasninger. Det er unikke løsninger, som mange sætter pris på, og som bærer et tydeligt Hammerglass-aftryk med deres transparens og lange levetid. De vil hurtigt sætte det nye selskab på landkortet – og det bidrager vi gerne til.
Hvordan påvirker det kunderne?
Det forhold, at HMG iNFRA AB bliver et nyt selskab og en selvstændig juridisk enhed, påvirker dig som kunde minimalt. Du vil fortsat møde velkendte kontaktpersoner møde velkendte kontaktpersoner her på hmginfra.dk. Al produktinformation vil du i en overgangsperiode stadig kunne finde på www.hammerglass.se. HMG iNFRA AB vil på sigt flytte til egne lokaler, men holder indtil videre til i Hammerglass ABs hovedkontor i Förslöv.